Er din bolig stadig på tegnebrættet? Er det tilfældet er det uhyre vigtigt at have en boligadvokat til at gennemgå købsaftalen, så du kan få afdækket risikoen ved købet.
Der kan være mange problemstillinger samt ugennemsigtige vilkår, så få en advokat til at hjælpe dig med vejledning omkring dit nybyggeri.
Nedenstående en ikke udtømmende liste over problemstillinger, der kan være i et projektkøb / nybyggeri som en advokat kan hjælpe med
- Arealangivelserne er upræcise
- Upræcise frister og regler om tidsfristforlængelse herunder beregning af dagbod
- Håndtering af arealændringer – reguleringsbestemmelser
- Håndtering af arealændringer for tagterrasser og altaner
- Købsaftalen redegør ikke for, hvorledes købers interesser er sikret i projektet, og hvis ikke sælger etablerer sådanne sikkerheder
- Købsaftalens frigivelsesbestemmelse passer ikke med garantikonceptet
- Garantikonceptet fraviges konsekvent, og nogle gange således at det er i strid med byggelovens § 16A, der er strafsanktioneret
- Uhensigtsmæssige forsøg på at ændre mangelsdefinitionen
- De fleste afleverer kun boligerne med mangelgennemgang, hvilket ikke omfatter hele fællesejendommen
- Vær opmærksom på parkeringspladser og parkeringskrav samt ejendomsavancebeskatning heraf
- Videresalg
- latente og skjulte udgifter i købsaftalen
Husk altid enten at få indskrevet et advokatforbehold eller at kontakte os inden du underskriver købsaftalen.