Retssager og voldgiftssager

Er du “part” i en retssag?

Er man part i en retssag, hvad enten det er som den udfarende part (sagsøger/klager) eller som sagsøgt/indklaget, er det derfor særdeles vigtigt at vælge en advokat, der formår at foretage en korrekt analyse af sagen, herunder hvilke bevisbyrder der vil skulle løftes, og i forlængelse heraf foranlediger de relevante anbringender fremført og de relevante beviser ført, uden at sagen vidtløftiggøres, ved at en masse for sagen uvedkommende forhold inddrages. Og ikke mindst skal den pågældende advokat have et indgående kendskab til retsplejelovens bestemmelser, som regulerer, hvad der kan og skal ske i forbindelse med retssager.

Man kan være en nok så dygtig rådgiver på et givent område uden at være tilsvarende dygtig til at føre retssager (procedere). Det modsatte kan selvfølgelig også være tilfældet, men er det alt andet lige sjældnere.

Lidt forsimplet vil en advokat godt kunne påtage sig at føre en retssag vedrørende en problemstilling inden for en gren af juraen, som advokaten ikke nødvendigvis har som speciale – det er selvsagt ikke en ulempe for en procederende advokat at være specialiseret inden for det omhandlede område – mens man som advokat nok i højere grad skal passe på med at påtage sig at rådgive inden for områder, man ikke har nævneværdigt kendskab til eller erfaring med.

I retssager er der nemlig typisk ”zoomet ind” på en eller få problemstillinger, som det for advokaten er muligt at sætte sig ind i på kort tid, hvorimod rådgivning fordrer et mere forkromet overblik over retsområdet.

Sagens forberedelse

Som klar hovedregel behandles retssager i første instans i byretten.

En retssag starter ved, at sagsøger/sagsøgerne indleverer en stævning til retten sammen med de bilag, der ønskes fremlagt. Det foregår i dag via den retssagsportal, der er udviklet til formålet: www.minretssag.dk. I stævningen skal sagsøger nedlægge den eller de påstande (proceskrav), som sagsøger ønsker at få dom for.

Forud for sagens anlæg har der typisk været korrespondance mellem parterne, som i sagens natur ikke har ført til en løsning af sagen.

Når sagen er oprettet på retssagsportalen, bliver den kvalitetstjekket af medarbejdere ved den pågældende ret; det tjekkes om formalia er opfyldt.

Når sagsoprettelsen er godkendt af retten, får sagsøgte/de sagsøgte en frist på 1 uge til at bekræfte modtagelsen af sagen på portalen. Bekræftes modtagelsen anses sagen for forkyndt, og der fastsættes pr. automatik en frist på 2 uger til at indlevere et svarskrift. Denne frist kan forlænges på anmodning og bliver det som regel, når sagsøgte er repræsenteret ved advokat, da advokaten skal have lejlighed til at sætte sig ind i sagen, herunder evt. afholde møde med klienten.

Når svarskriftet er indleveret, vil retten typisk indkalde til et forberedende møde, hvor sagens videre forløb vil blive tilrettelagt, herunder vil det som oftest blive drøftet på det forberedende retsmøde, om der skal udmeldes syn og skøn.

På det forberedende møde vil det sædvanligvis være muligt at finde et tidspunkt, hvor sagen skal hovedforhandles (procederes i retten). Det kaldes at beramme sagen til hovedforhandling.

Afhængig af sagens omfang for så vidt angår det skriftlige materiale og den ønskede bevisførelse kan der afsættes alt fra et par timer til flere dage. Det mest almindelige for civile sager, hvor der alene er to parter, er ½-1 retsdag; en retsdag varer ca. 6 timer, inkl. frokostpause.

Der kan være ønske om eller behov for, at der udveksles yderligere processkrifter end blot stævning og svarskrift, og retten kan fastsætte frist for indlevering af processkrifter vedrørende bestemte forhold.

Frister fastsat af retten kan være med tilknyttet udeblivelsesvirkning, hvilket vil sige, at retten kan afvise sagen, hvis sagsøger sprænger en frist, eller afsige såkaldt udeblivelsesdom, hvis sagsøgte sprænger en frist. Udeblivelsesdom indebærer, at sagsøger får medhold i sin påstand, hvis retten finder, at den er tilstrækkeligt underbygget i sagsfremstilling og af de fremlagte bilag (der skal ikke så meget til, før kravet anses for opfyldt).

Som en mindre indgribende udeblivelsesvirkning, kan retten beslutte, at der skal indtræde præklusion, hvilket indebærer, at der ikke må gøres nye anbringender gældende eller fremlægges nye beviser.

Som hovedregel slutter sagens forberedelse 4 uger før hovedforhandlingen, hvorefter der – som udgangspunkt – ikke kan fremkomme nyt herefter.

I praksis ses der dog ikke helt sjældent, at der fremkommer nyt efter forberedelsens afslutning. Det er dog ikke uden risiko at ”vente” så længe, da retten kan nægte fremlæggelsen af nyt materiale – også selv om modparten ikke protesterer.

Der kan ikke forventes særbehandling fra retten, fordi man har valgt at være selvmøder, dvs. at man ikke har antaget en advokat – eller hvis man har valgt den ”forkerte” advokat, der ikke overholder fastsatte frister.

Hovedforhandlingen

Under hovedforhandlingen er det advokatens fremmeste opgave at sørge for, at sagen bliver præsenteret for retten på den for klienten bedste måde.

Det gælder lige fra forelæggelsen, som er en tilstræbt objektiv redegørelse for sagens omstændigheder, over afhøringerne af parter og vidner, hvor sager reelt kan vindes eller tabes, til selve proceduren, hvor sagen kulminerer, og det bagefter gerne skulle stå lysende klart for sagens dommer(e), hvorfor sagen skal falde ud til klientens fordel.

Vi har omfattende proceserfaring og hjælper dig hele vejen – også under en evt. ankesag.

Retssagens økonomi:

Visse sager kan være af principiel karakter for en part og skal derfor føres, ”koste hvad det vil”.

I langt de fleste sager skal man imidlertid forholde sig til økonomien forbundet med at føre sagen. Det er nemlig ikke nødvendigvis nogen billig øvelse.

Ud over salæret til egen advokat, kan der blive tale om udgifter til fx retsafgifter, syn og skøn, vidnegodtgørelse, og er uheldet ude, og sagen tabes, vil man som hovedregel blive pålagt at betale modparten et beløb til dækning af sagsomkostninger.

Den gode nyhed i denne sammenhæng er, at det – i hvert fald for private parter – ofte vil være muligt at opnå retshjælpsforsikringsdækning, hvorved forsikringsselskabet afholder de med sagen forbundne omkostninger. Dog vil der være en selvrisiko og en maksimumdækning.

Efter omstændighederne kan det være muligt at opnå fri proces, i hvilket tilfælde det er statskassen, der afholder de med sagen forbundne omkostninger. Opfylder man de økonomiske kriterier for fri proces, fritages man for selvrisikoen på en evt. retshjælpsforsikring.

Vi rådgiver herom og søger retshjælpsdækning eller fri proces for klienten, således at den økonomiske risiko for klienten begrænses.

Vi hjælper også med køb og salg af bolig – kontakt en boligadvokat. Vi har specialiserede advokater inden for mange områder, så kontakt os og hør mere om vores ekspertise.