Ønsker du at anlægge en retssag eller en voldgiftssag, eller er du blevet stævnet/indklaget, kan vi hjælpe dig.
Vi håndterer alt i forbindelse med sagen og repræsenterer dig i enhver henseende, herunder rådgiver vi dig om økonomien forbundet med at føre sagen, jf. nedenfor, ligesom vi rådgiver om mulighederne for en forligsmæssig løsning og efter omstændighederne forhandler herom med modparten.
Man kan ikke som part i en retssag blot forvente, at retten i sidste ende træffer den ”rigtige” afgørelse; sagens udfald afhænger i vid udstrækning af de argumenter (anbringender), der bliver fremført, og de beviser, som bliver produceret – og det er her, vi for alvor kan gøre en forskel for dig.
Procesret
Hvis en tvist mellem civile parter ikke kan løses ved forhandling, må tvisten ultimativt afgøres af de almindelige domstole eller af en såkaldt voldgiftsret. Det sidste kræver, at denne tvisteløsningsform er aftalt.
Behandlingen af retssager (og voldgiftssager) kaldes også under tiden for procesret, og det er en selvstændig disciplin inden for juraens verden. Alle advokater må føre sager for byretterne, men det er ikke ensbetydende med, at alle advokater gør det … eller bør gøre det.
I dansk ret gælder inden for civilprocessen det såkaldte forhandlingsprincip eller ”forhandlingsmaksimen”.
Det betyder, at det er parternes eget ansvar at oplyse sagen og føre de nødvendige beviser. Retten træffer sin afgørelse på baggrund af det, som er fremkommet under sagen, og kan ikke forholde sig til fx beviser, der ikke er ført, hvilket måske kan forekomme oplagt. Men heller ikke argumenter, der ikke er gjort gældende, kan tages i betragtning.
Det er således muligt at tabe en civil retssag alene pga. måden, som sagen er ført på – og det sker i praksis!
Er du “part” i en retssag?
Er man part i en retssag, hvad enten det er som den udfarende part (sagsøger/klager) eller som sagsøgt/indklaget, er det derfor særdeles vigtigt at vælge en advokat, der formår at foretage en korrekt analyse af sagen, herunder hvilke bevisbyrder der vil skulle løftes, og i forlængelse heraf foranlediger de relevante anbringender fremført og de relevante beviser ført, uden at sagen vidtløftiggøres, ved at en masse for sagen uvedkommende forhold inddrages. Og ikke mindst skal den pågældende advokat have et indgående kendskab til retsplejelovens bestemmelser, som regulerer, hvad der kan og skal ske i forbindelse med retssager.
Man kan være en nok så dygtig rådgiver på et givent område uden at være tilsvarende dygtig til at føre retssager (procedere). Det modsatte kan selvfølgelig også være tilfældet, men er det alt andet lige sjældnere.
Lidt forsimplet vil en advokat godt kunne påtage sig at føre en retssag vedrørende en problemstilling inden for en gren af juraen, som advokaten ikke nødvendigvis har som speciale – det er selvsagt ikke en ulempe for en procederende advokat at være specialiseret inden for det omhandlede område – mens man som advokat nok i højere grad skal passe på med at påtage sig at rådgive inden for områder, man ikke har nævneværdigt kendskab til eller erfaring med.
I retssager er der nemlig typisk ”zoomet ind” på en eller få problemstillinger, som det for advokaten er muligt at sætte sig ind i på kort tid, hvorimod rådgivning fordrer et mere forkromet overblik over retsområdet.