Ønsker du selv at sælge din bolig? Boligadvokatkontoret står klar til at bistå med indhentelse af ejendommens dokumenter og udarbejdelse af købsaftalen, samt føre dialogen med køber, dennes rådgiver og bank. Vores boligadvokater hjælper dig nemt igennem dit salg og sikrer dig den bedste juridiske rådgivning.
Selvsalgspakken – få hjælp til dit selvsalg hos erfarne advokater
Vi hjælper med det hele
Indhentelse af dokumenter vedr. ejendommen
Komplet rådgivning
Gennemgang af skøde samt refusionsopgørelse
Al dialog med købers rådgiver
Dialog med købers og sælgers bank
Følger handlen til dørs
*Vores service ”Ingen handel – Ingen regning!” omfatter ikke selvsalgspakken.
Pris: 9.000 kr. inkl. moms
Hjælp til selvsalg: Modtag et uforpligtende tilbud fra en advokat
Kundeanmeldelser
Hej Marianne og Casper,
Jeg kan se, at I to står som ejeres af Boligadvokatkontoret og har lige lidt at sige om jeres firma og medarbejdere: Jeg er VILDT begejstret!
Jeg har solgt min lejligheden i Kbh. gennem Boliga selvsalg og henvendte mig først til min lokale advokat i Bogense for at få ordnet handlen. Jeg synes, at prisen var for høj og så fik han det også hurtigt til at lyde som om, at det hele var meget kompliceret.
Jeg er selv rådgiver og er fuldstændig allergisk overfor den slags – måske fordi jeg lever af at gøre ting nemme og overskuelige for folk.
Derefter ringede jeg så til jer, fik fat i Anette P. Nielsen og hun lagde mig fuldstændig ned allerede under første minuts samtale: Lige ud af landevejen, ingen varm luft, bundsolid og reel. Det lyste nærmest ud af telefonen, at her var en kvinde, der havde glemt mere om ejendomshandel end jeg nogensinde ville kunne lære.
Jeg elsker at hun, da jeg nævnte, at det jo bare var en 1-værelses lejlighed, mindede mig om, at for køber gør det ingen forskel om det er en villa på Strandvejen eller en 1-værelses: Relativt set er det en stor beslutning i enhver købers økonomi og tingene skal foregå, så alle er trygge – ikke blot Anettes egen kunde.
Nu er det så Sussie Nørskov Drejer, som klarer ærterne i forbindelse med refusionsopgørelse og de sidste detaljer og hun er lige så stor en knag.
I svarer telefonen, I vender lynhurtigt tilbage både på mail og telefon, I har fuldstændig styr på hvad status er og efter hver kontakt sidder jeg tilbage med en følelse af, at der er 110% styr på skidtet – fra det sekund Nicklas eller en anden tager telefonen og til jeg har lagt på igen
Mange tak for en f-r-e-m-r-a-g-e-n-d-e service!
David Lorentzen
⭐⭐⭐⭐⭐
Hej Tine
Køber har nu opfyldt vilkårene for nøgleoverdragelsen i morgen, idet deponering er stillet, skødet er signeret, tinglysningsafgift indbetalt og husforsikring er tegnet. – Køber har valgt ikke at tegne ejerskifteforsikring. Idet køber, Susanne, er c.c. på nærværende tillader jeg mig at gå ud fra, at I selv nærmere aftaler den egentlige overdragelse i morgen, idet jeg samtidig vedhæfter aflæsningsskema til brug for aflæsning af og indberetning til forsyningsselskaber. God fornøjelse. Med venlig hilsen Sussie Nørskov Drejer Advokatsekretær, juridisk assistent, ejendomsmægler og valuar.
Kære Sussie
Mange tak for info – og for aflæsningsskemaet, som I modtager inden så længe. Og ja, det er korrekt, vi ordner selv mht det praktiske. Igen, tusind tak for jeres hurtige assistance med at få alting ordnet til overtagelsen. Det har været en fornøjelse. Vi afventer vel nu kun refusionsopgørelse (når I har modtaget aflæsnings-dokumentet fra os)?
Mange hilsner
Tine L. J.
⭐⭐⭐⭐⭐
Boligadvokatkontoret: Købers skøde er tinglyst anmærkningsfrit, og refusionsopgørelsen er godkendt og saldoen afregnet overfor køber, jf. vedhæftede. Restdeponeringen er samtidig hermed frigivet til dig. Dit salg er herefter endelig berigtiget, og jeg tillader mig at afslutte sagen herfra. Tak for det gode samarbejde. Du er naturligvis velkommen, dersom vi kan bistå en anden gang. Mange venlige hilsner, Anette Nielsen, Ejendomsmægler & valuar, Boligadvokatkontoret.
Gitte P.: Kære Anette
Selv tak, det har fungeret så fint det hele. Tusind tak og forsat rigtig godt forår.
Mange hilsner, Gitte P.
⭐⭐⭐⭐⭐
Tak for hjælpen og samarbejdet.
⭐⭐⭐⭐⭐
Gitte E.
Hej Henrik.
Købers skøde er nu tinglyst anmærkningsfrit, og refusionsopgørelsen er godkendt og saldoen afregnet overfor køber. Købesummen skulle være frigivet til dig. Dit salg er herefter endelig berigtiget, og jeg tillader mig at afslutte sagen herfra. Tak for det gode samarbejde. Du er naturligvis velkommen, dersom vi kan bistå dig en anden gang.
Venlig hilsen
Sussie Nørskov Drejer.
Advokatsekretær, juridisk assistent, ejendomsmægler og valuar
Kære Sussie
Tusind tak for opdateringen og afslutningen af sagen. Selv tak for en fin proces – jeg vil bestemt benytte jer igen en anden gang. God sommer.
⭐⭐⭐⭐⭐