Ægtepagt
En ægtepagt er et juridisk bindende dokument, hvori ægtefæller aftaler på hvilke punkter, man ønsker at fravige formuefællesskab i ægteskabet. Formuefællesskabet betyder, at ægtefællerne ejer hver sit og hæfter normalt for hver sin gæld. Ved skilsmisse eller død sker der ligedeling af aktiverne. Formuefællesskabet kan både stiftes og ophæves ved ægtepagt.
Man kan vælge at aftale særeje, dvs. en aftale mellem ægtefællerne om forhåndsafkald på boslod i tilfælde af separation eller skilsmisse. En aftale om særeje kræver altid en skriftlig, underskrevet og tinglyst ægtepagt. Der findes forskellige særejeformer, herunder skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje, kombinationssæreje og brøkdelssæreje.
Fuldstændigt særeje karakteriseres ved, at der vil være tale om særejeretsvirkninger såvel ved separation, skilsmisse, omstødelse, som ved en eller begge ægtefællers død. Alle særejeaktiverne holdes helt uden for bodelingen.
Skilsmissesæreje karakteriseres ved, at det behandles som formuefællesskab ved død, mens det under ægteskabet eller ved separation, skilsmisse eller omstødelse behandles som fuldstændigt særeje.
Kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Det mest almindelige i praksis er, at der aftales skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje for længstlevende ægtefælle, uanset hvem af ægtefællerne det bliver. Der findes otte forskellige former for kombinationsmuligheder, og Boligadvokatkontorets boligadvokater og boligrådgivere vil være behjælpelig med, hvilken form der bedst passer til jeres behov.
Kontakt
Vi hjælper dig trygt og sikkert igennem dit køb af bolig til faste lave priser.
Ingen handel – Ingen regning!