Velkommen til Boligadvokatkontoret, som har teamet af boligadvokater, som kan hjælpe dig med juraen inden for boliger og ejendomme.
Fra 2022 udsendes der nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme, andels- og lejeboliger. De nye vurderinger udgør beskatningsgrundlag for grundskylden fra 2023, men en eventuel ændring i grundskylden vil først blive opkrævet i 2023 via efterregulering. Som for ejerboliger kan grundskylden højst stige med 7 % årligt frem til skatteomlægningen, selvom der er kommet nye vurderinger.
Ved skatteomlægningen i 2024 indføres der en skatterabat på grundskylden, som dog kun vil gælde, hvis grundskylden stiger som følge af de nye regler.
Da andelsboligforeningerne betragtes som erhvervsejendomme, tilbydes de ikke, at deres grundskyld kan blive indefrosset. Derimod får andelsboligerne en skatterabat. Skatterabatten er dog ikke et fast beløb, som den er for boligejerne. Den udfases i stedet, så den bliver gradvist mindre år for år, indtil foreningen betaler den fulde grundskyld efter de nye regler. Den skat, andelsboligforeningen betaler, bliver på den måde højere år for år, i takt med at rabatten udfases.
Når de nye ejendomsskatter træder i kraft for erhverv, må skattebetalingen hvert år stige med op til fem procent af den fuldt ud indfasede grundskyld. Hvis en andelsforening får en stor skatterabat pga. højere grundskyld, når de nye regler træder i kraft, skal hele beløbet ikke betales med det samme. Der bliver derimod tale om en gradvis stigning i takt med, at skatterabatten falder i værdi.
De nye regler om boligskatter og det nye vurderingssystem kommer altså også til at gælde andelsboligforeningerne og dermed også andelshaverne, da det er dem, der skal betale de eventuelle grundskyldsstigninger.
Er du i gang med nybyggeri? Få juridisk hjælp fra en advokat til nybyggeri.
Andelsboligernes værdiansættelse 
Ejendommens værdi er af stor betydning, når andelsboligforeningens andelskrone beregnes og derfor også af stor betydning for, hvad en andelsbolig må koste, når den sælges.
I nogle andelsboligforeninger har man besluttet, at det er den offentlige ejendomsvurdering, der skal bestemme andelsboligforeningens værdi. I 2013 blev vurderingerne suspenderet, og det er derfor ejendomsvurderingerne tilbage fra 2012, der stadig anvendes den dag i dag, når en andelsbolig skal vurderes i forhold til et salg. Mange andelsboliger er dog steget i værdi siden 2012, men den fortjeneste får andelsbolighaveren ikke, hvis de vælger at sælge i dag. Derfor må de andelsbolighavere der har ventet med at sælge, til de nye ejendomsvurderinger kom, vente lidt endnu. Når de nye ejendomsvurderinger kommer i løbet af 2022, kan andelsbolighaverne sælge deres andelsbolig med fortjenesten, der skyldes den nye ejendomsvurdering og flytte videre til for eksempel en ejerbolig med flere penge på lommen, end hvis de vælger at sælge andelen nu og med den nuværende offentlige ejendomsvurdering.
Nogle foreninger er dog gået over til at bruge valuarvurderinger i stedet for den offentlige vurdering. Dette sker, fordi de offentlige vurderinger har været kunstigt lave siden 2013. Dermed får andelsboligforeningerne og andelsbolighaverne et mere retvisende billede af, hvad ejendommen er værd. Disse andelsboligforeninger vil dog højest sandsynligt ikke opleve en lige så stor prisregulering af andelsboligen, som de andelsboligforeninger der anvender den offentlige ejendomsvurdering til at bestemme andelsboligforeningens værdi.
For nogle andelsboligforeninger er der penge at spare ved, at benytte sig at de nye offentlige ejendomsvurderinger frem for valuarvurderinger. Dette skyldes, at valuarvurderinger kun gælder i 18 måneder, hvorefter de skal fornyes. Det er derfor en udgift, som andelsboligforeninger kan være foruden, hvis de benytter sig af den offentlig vurdering.
Det kan dog tænkes, at nogle andelsboligforeninger er værdiansat for højt i forhold til de fremtidige offentlige vurderinger, der kommer i løbet af 2022. Det kan i værste fald medføre et fald i værdien for nogle andelsboligejere, hvorfor de kan blive nødsaget til at fortsætte med at benytte sig af valuarvurderingerne som grundlag for værdifastsættelsen.
Har du spørgsmål til de nye vurderinger eller boligskatter, og hvad det kan betyde for din andelsboligforening og din andelslejlighed så tøv ikke med at skrive til boligadvokaterne hos Boligadvokatkontoret.
Comments are closed.