Inden I bliver gift, eller imens I er gift er det vigtigt at tage stilling til , skal have en ægtepagt. En ægtepagt er en skriftlig aftale om særeje, hvor I sammen tager stilling til, om der er noget i ægteskabet, der ikke skal deles mellem Jer ved en eventuel skilsmisse eller den enes død. Hos Boligadvokatkontoret kan du få hjælp fra en boligadvokat til udformningen af juridiske papirer, så de bliver fordelagtigt udformet for dig og din situation.
Men hvornår er det så vigtigt for Jer at få drøftet muligheden for at få oprettet en ægtepagt? Det er især relevant, hvis der er en betydelig forskel mellem Jeres formuer eller hvis den ene af Jer har gæld, mens den anden er gældfri. Ægtepagt er også relevant at drøfte, hvis en af Jer ejer en virksomhed eller hvis i modtager gaver og/eller arv, og I ikke ønsker at virksomheden/gaven/arven skal indgå i delingen ved en skilsmisse eller separation.
Dette er blot nogle få eksempler på hvornår en ægtepagt kan være vigtig at få oprettet. Der er mange muligheder for at skræddersy den helt perfekte ægtepagt til lige præcis Jeres behov.
Hvad er delingsformue?
Den 1. januar 2018 trådte loven, “Lov om ægtefællers økonomiske forhold” i kraft. Med den nye lov blev begreber som “fælleseje” og “formuefællesskab” erstattet med begrebet “delingsformue”. Begrebet “fælleseje” forårsagede en del misforståelser, idet parterne kunne være af den opfattelse, at når de giftede sig med hinanden, ejede de al gæld og aktiver i fællesskab. Men dette er ikke den gældende retstilstand.
Delingsformue er den legale formueordning i Danmark. Delingsformue opstår automatisk ved ægteskabets indgåelse, medmindre der træffes bestemmelser om særeje (se nedenfor). Delingsformue er karakteriseret ved principperne om særråden og særhæften under ægteskabet. Dette betyder hver ægtefælle, som udgangspunkt, råder alene over sin egen bodel. Derudover betyder det også, at hver ægtefælle, hæfter med sin bodel over for sine egne kreditorer, der altså ikke kan holde sig til aktiverne i den anden ægtefælles bodel for gæld.
En bodel består af det ægtefællen indbragte ved ægteskabets indgåelse, og af det, ægtefællen senere har erhvervet gennem ægteskabet.
Delingsformuen ophører når ægtefællerne bliver separeret, skilt eller den ene afgår ved døden. Delingsformuens ophør er kendetegnet ved, at der sker en ligedeling af ægtefællernes aktiver og gæld imellem dem.
Kontakt boligadvokaterne og modtag et tilbud på juridisk rådgivning om bolighandel.
Hvad er særeje?
Hvis I er enige om det, kan I ved ægtepagt træffe bestemmelse om særeje. Reglerne om særeje gør op med ligedelingen af Jeres formue ved separation, skilsmisse eller dødsfald. Har I aftalt særeje, skal I ikke dele den del af jeres formue, som er gjort til særeje i forbindelse med separation eller skilsmisse og eventuelt død.
De forskellige typer af særeje
Under selve ægteskabet er det ikke den store forskel mellem de forskellige typer af særeje. Forskellen viser sig først rigtig ved ægteskabets ophør eller den ene ægtefælles død.
Skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje behandles som særeje ved separation og skilsmisse, men som delingsformue ved død.
Ulempen ved oprettelse af særeje kan være hvis den afdøde ægtefælle har gæld eller børn uden for ægteskabet, hvilket i værste fald kan koste den længstlevende hus og hjem. Grunden hertil er, at længstlevende ægtefælle ved skilsmissesæreje overtager den afdødes forpligtelser, det vil sige aktiver såvel som gæld.
Fuldstændigt særeje
Ved fuldstændigt særeje er der særeje både ved separation, skilsmisse og død. Denne type særeje kan være en hensigtsmæssig løsning f.eks. i forbindelse med generationsskifter eller hvis den ene ægtefælle er insolvent.
En arveretlig konsekvens ved fuldstændig særeje er dog, at længstlevende ægtefælle er tvunget til at skifte boet med afdødes børn og kan derfor ikke sidde i uskiftet bo.
Kombinationssæreje
Kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje samt fuldstændigt særeje. Der findes otte forskellige kombinationsmuligheder. Den mest almindelige kombinationsmulighed er, at der aftales skilsmissesæreje men med fuldstændigt særeje for den længstlevende, uanset hvem dette det måtte blive. Anvendes denne kombinationsmulighed, er der særeje ved en eventuel skilsmisse eller separation.
Dermed sker der altså ikke ligedeling af formuerne og man kan gå hver til sit med hver sin formue. Hvis den ene derimod går bort – bliver den længstlevendes særeje til fuldstændigt særeje og den afdødes særeje bliver til delingsformue. Således gøres den efterlevende ægtefælles formue til den pågældendes særeje som ikke skal deles med afdødes børn eller kreditorer, og fællesboet kommer til at bestå udelukkende af førstafdødes bodel.
Ved kombinationssæreje kan du således undgå ulemperne ved henholdsvis skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.
Hvor meget kan være særeje?
Der er meget fleksibilitet i forhold til hvad og hvor meget af Jeres formue I syntes skal være særeje. I bestemmer nemlig selv dets omfang.
Ved rent særeje, omfatter særejet alle ens nuværende ejendele samt alle ens fremtidige erhvervelser. I kan imidlertid også vælge at særejet kun skal gælde alt hvad I ejer på tidspunktet for ægteskabet, og altså ikke fremtidige erhvervelser, som så vil indgå i delingsformuen.
Særejet kan også blot angå en nærmere bestemt genstand, pengesum eller brøkdel.
En genstand kan f.eks. være et sommerhus, båd eller smykke. Genstanden gøres da alene til særeje, mens resten at Jeres formuer er delingsformue. Ligesom man kan gøre en genstand til særeje kan man også gøre en bestemt pengesum (f.eks. 1.000.000 kr.) eller en bestemt brøkdel (f.eks. 50 % af kvindens formue) til særeje. Resten forbliver derved delingsformue.
Til sidst er der også mulighed for at tredjemand (f.eks. kvindens mormor) ved arv eller grave træffer bestemmelse om særeje (til f.eks. kvinden)
Særejets varighed
Særeje kan opretholdes hele ægteskabet, hvis parterne ønsker dette. Men en aftale om særeje kan også tidsbegrænses og dermed have en begrænset tidsmæssig rækkevidde, f.eks. således at en ægtepagt om skilsmissesæreje skal gælde i 20 år efter ægteskabets indgåelse og derefter bortfalde.
En byrdefuld form for særeje kan også blive til en mindre byrdefuld form for særeje henover tiden. f.eks. kan ægtefællerne vælge en ægtepagt med fuldstændigt særeje som efter 10 år bliver til skilsmissesæreje. Derimod kan man ikke aftale at gøre en mindre byrdefuld særejeart til en mere byrdefuld særejeart, f.eks. hvis man gik fra skilsmissesæreje til fuldstændigt særeje efter 10 år.
Aftrapning af særeje
Parterne kan også vælge at aftrappe deres særeje, f.eks. med 50 % efter 10 års ægteskab, 75 % efter 15 års ægteskab og ved 20 års ægteskab bortfalder særejet.
Ægtepagtens gyldighed
Det er vigtigt at parterne er enige om hvilken form for særeje de ønsker. En ægtepagt oprettes skriftligt og kræver underskrift fra begge parter. Herefter tinglyses ægtepagten. Tinglysning af en ægtepagt er dog ikke i sig selv en garanti for ægtepagtens gyldighed, da tinglysningsretten ikke efterser om ægtepagtens indhold er gyldigt.
Gaveoverdragelse
Efter den nye ægtefællelovs ikrafttræden den 1. januar 2020 kræves der ikke længere, at man opretter ægtepagt, når én ægtefælle giver en gave til den anden ægtefælle. Dette er dog med undtagelse af, hvis gaven er fast ejendom. I disse tilfælde skal der oprettes en overdragelsesaftale som skal tinglyses i Tingbogen.
Hos Boligadvokatkontoret er vi boligadvokater og advokater, og kan således hjælpe dig med mange typer af sager. Vi har kontorer og advokater i København og Aarhus.
Comments are closed.